Med afsæt i bær – og blomstermotiver har Jorit Tellervo udgivet bogen ´Strejf af natur i strik´. Her forenes mennesker og natur i smukke mønstre og farver.
I denne workshop skal vi strikke snebær, rønnebær og hyldebær med grønt løv. Og erantis – årets første forårsbebuder.
Mens vi strikker, fortæller Jorit om strik, kunst og lindring.
Medbring
Strikkepinde 3,5 eller 4, garnrester i forskellige farver, stoppenål og en saks.