Gå til hovedindhold

Vildspire

Vildspire

Vildspire er passion for naturen, godt håndværk, farver & fibre.

Strik er - for mig - et håndværk, hvori man lægger mange timer, tanker og kærlighed i at skabe et lækkert produkt. På samme måde gør jeg mig også mange tanker om tilblivelsen af garnet - lige fra udvælgelsen af garnbasen til indsamling af plantemateriale og farvning samt hvordan jeg gør det på en måde så hele processen er mest muligt skånsom overfor vores natur. 

Jeg medbringer flere forskellige garnbaser. Fælles for dem allesammen er, at de er udvalgt med omhu - oftest går jeg efter garn, der er GOTS certificeret, alternativt kan det være lokalt, dansk garn og så er det altsammen farvet i hånden af mig med naturens farver. Derudover medbringer jeg opskrifter & lidt tilbehør.